K.K. Steincke

09 SteinckeK.K. Steincke er formentlig den socialdemokratiske politiker, der har efterladt sig den mest omfattende skriftlige produktion; men teoretiker var han ikke. Han var alt for optaget af konkrete diskussioner af dagens og vejens politik og drøftede i sine arbejder ofte synspunkter hos andre, som stred mod hans livsanskuelse:

En verden skabt og styret af en personlig Gud, troen på sjælens udødelighed og viljens frihed – en etisk grundindstilling til én selv og til et samfund, der bestod af enere: Personligheder, med hver sine forudsætninger, sit syn, sin tro og sin skæbne.

Det var enkeltmennesket snarere end de sociale klasser, der var politikkens centrum. Socialismen var for Steincke en kulturel forudsætning for individernes etiske udvikling – deres sædelige dannelse – og en politisk forudsætning for en virkeliggjort lighed, som igen var forudsætning for etisk dannelse.

Hans fundamentale udgangspunkt var et krav om redelighed forstået som en personlig form for sandhed, der forkastede al ydre autoritetstro. Målet for den enkelte var udvikling af personligheden og karakterdannelsen. Moral var vigtigere end fornuft og karakterdannelse vigtigere end forstandsdyrkelse.

Ikke mindst hans arbejder om socialismen og socialismens ”teori” var eklektiske. Han valgte fra, valgte til og tog det, som han kunne bruge i en given sammenhæng, mens meget andet blev negligeret. Steinckes socialpolitiske overvejelser var langt mere selvstændige og gennemarbejdede. Her var han på hjemmebane og kunne forene teori og praksis. Ikke alene lagde han grunden til socialreformen af 1933. Han førte den gennem Rigsdagen, og han var i stor udstrækning ansvarlig for dens praktiske gennemførelse.

For Steincke var tanken om ”den gyldne middelvej” og idéen om ’afbalancering’ central. At finde den gyldne middelvej kræver praktisk visdom og evnen til at skelne passende fra upassende, som den antikke filosof Aristoteles ville have sagt. En moralsk holdning, en fast karakter og en rank ryg. Det er kernen i Steinckes kulturforståelse.

Læs mere fra side 135 i Socialdemokratiske Tænkere