Alva & Gunnar Myrdal

12 Myrdal - signeretAlva og Gunnar Myrdal kan med rimelighed siges at være de mest fremtrædende såkaldte socialingeniører i mellemkrigstidens Sverige. Det var deres idéer, der lå til grund for store dele af den sociale og økonomiske politik, som prægede Sverige fra 1932 og op gennem de følgende årtier. Det er oplagt at betragte dem under ét som et ideologisk makkerpar, der i øvrigt også var gift.

Den politiske grundtanke hos dem begge handlede om at skabe et samfund uden unødvendig ulykke, hvor den rationelle fornuft var styrende, og eftersom kapitalismen ofte kunne stå for ufornuft, griskhed og egeninteresse, blev planlægning og socialisering vigtige indslag i deres politiske tænkning.

Videnskab og sagkundskab skulle være garant for, at man nåede frem til de bedste løsninger – løsninger, som politikerne kunne gennemføre. Omvendt skulle folk, målet for reformerne, opdrages til at forstå, hvad der var bedst for dem selv.

Alva og Gunnar Myrdals reformistiske socialisme havde en næsten revolutionær kraft af en anden art end den marxistiske. Man vil i stedet kunne koble dem til den før-marxistiske tradition, til de tænkere, som Marx/Engels og deres efterfølgere betegnede som utopister, dvs. Charles Fourier, Etienné Cabet, Robert Owen blandt andre.

Ligesom dem forestillede Alva og Gunnar Myrdal sig et velfungerende samfund, hvor den traditionelle familie var erstattet af en ny moderne familie, hvor både manden og kvinden havde lønarbejde, hvor børnene blev opdraget i storinstitutioner, og hvor arbejdet i hjemmet i vid udstrækning var kollektiviseret.

Denne utopi fremlagde de i bogen, Kris i befolkningsfrågan, som udkom i efteråret 1934. I bogen opridsede de en dyster fremtid for Sverige, hvis ikke folk begyndte at få flere børn. I stedet for at forhindre gifte kvinder i at have lønarbejde – hvilket man for eksempel gjorde i Tyskland og Italien – mente Alva og Gunnar Myrdal, at samfundet burde dække en stor del af omkostningerne ved at have børn, og at man ikke skulle forhindre gifte kvinder i at have lønarbejde.

Læs mere fra side 189 i Socialdemokratiske Tænkere