Joseph Stiglitz er en af vor tids største og mest betydningsfulde økonomer. Hans gennemslagskraft er særlig stor, fordi han både er en fremtrædende akademiker, han har været politisk rådgiver på højeste niveau, ligesom han er en meget aktiv offentlig debattør og meningsdanner.

Stiglitz har dannet grundlaget for megen socialdemokratisk politik de seneste årtier og var med til at reformulere den økonomiske politik i 1990’erne. Han har været en afgørende spiller i nuanceringen af det økonomiske paradigme, han leverede den intellektuelle stemme til kritikken af den neo-liberale globalisering, og de senere år har han særligt vist, hvad konsekvenserne af markedsfundamentalisme og stigende ulighed er.

Spørgsmålet om hvorfor markedsøkonomien ikke fungerer helt så optimalt og gnidningsfrit, som dens tilhængere ellers påstår, har i stigende grad domineret hans tænkning og arbejde. Hvordan kan det være, at såkaldt ’frie markeder’ hverken skaber social retfærdighed eller giver de mest effektive resultater? Og hvorfor kan markedet ikke selv få bugt med høj arbejdsløshed selvom lønningerne falder?

Stiglitz’s væsentligste bidrag til den økonomiske tænkning og forståelse var påvisningen af, at en af fejlene ved teorierne om effektive markeder er, at de ikke tager højde for, at markedsdeltagerne ikke besidder den samme information. Der er en asymmetri mellem hvem, der ved hvad. Det kan skabe markedsfejl og vil til tider gøre, at der slet ikke skabes et marked, hvor det ellers er hensigtsmæssigt. I sidstnævnte tilfælde kan staten træde til og sikre den nødvendige gennemsigtighed.

Stiglitz var med til at definere en ny ’tredje vej’ i den økonomiske politik, der tog udgangspunkt i en ny balance mellem staten og markedet, og som Præsident Bill Clinton førte i 1990’erne. Staten skulle spille en begrænset, men afgørende rolle, og særligt rette op på markedsfejl, når de opstod eller blev åbenlyse – eksempelvis på miljø- og klimaområdet.

Læs mere fra side 259 i Socialdemokratiske Tænkere