Eduard Bernstein var den første, der formulerede en samlet kritik af marxismen i den socialdemokratiske bevægelse. Ved indgangen til det 20. århundrede reviderede han de dominerende marxistiske idéer, som han mente ikke havde fulgt med samfundsudviklingen.

Hans grundlæggende argument var, at der var andre og bedre veje til socialisme end revolution. Revolutionen var ifølge Bernstein både umulig, uønskelig og unødvendig. Umulig, fordi kapitalisme ikke var på vej mod et sammenbrud. Uønskelig, fordi en voldelig revolution ville skade socialismens sag. Unødvendig, fordi socialisme kunne indføres gradvist med fredelige midler.

Bernstein mente, at demokrati både var et mål og et middel for socialisme. Borgernes mulighed for at stemme og være med til at bestemme var ikke bare vejen til et bedre samfund. Det var i sig selv med til at skabe større social retfærdighed.

Det synspunkt stod han ret alene med i slutningen af 1800-tallets socialdemokratier. Senere blev idéen en central del af bevægelsens filosofi i hele Europa. I Danmark hed parolen i 1930’erne: “Ingen socialisme uden demokrati, intet demokrati uden socialisme” .

Bernstein var i mange år selv en ledende marxistisk partiteoretiker. Men i midten af 1890’erne vendte han sig mod store dele af det marxistiske tankesæt i artikelserien ”Socialismens problemer” i Neue Zeit. De blev i 1899 udgivet som bog med titlen Socialismens forudsætninger og Socialdemokratiets opgaver, og den betragtes som Bernsteins hovedværk.

I bogen reviderede han dele af marxismens tankegods og leverede en række bud på, hvordan de europæiske socialdemokratier kunne skabe den fornødne forandring.

Læs mere fra side 85 i Socialdemokratiske Tænkere